Spørger havde fået godkendt en indsamling via GoFundMe hos Civilstyrelsen, og det indsamlede beløb skulle udelukkende anvendes til betaling af skoleafgifter på spørgers studie i Y1-land. Spørger ønskede at få bekræftet, at der ikke skulle betales skat af det indsamlede beløb.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det indsamlede beløb via GoFundMe kunne fritages for beskatning, da beløbet hverken kunne anses for omfattet af reglerne om studierejselegater i ligningslovens § 7 K eller af andre relevante skattefritagelsesregler.

Det fulde indsamlede beløb skulle således regnes med ved spørgers indkomstopgørelse.

Spørger, der drev revisionsvirksomhed, var etableret som et aktieselskab, hvori en række af de ansatte var aktionærer. Spørger påtænkte at overdrage samtlige aktiver og passiver i Spørger til et nystiftet partnerselskab, som skulle videreføre driften uændret. I samme forbindelse vil hver ansat stifte et holdingselskab (i form af et anpartsselskab), som hver især ville have en ejerandel i partnerselskabet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at partnerselskabet og partnerselskabets ejere (holdingselskaberne) skulle anses som én afgiftspligtig person.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalingerne af præmieringerne af ejerne i partnerselskabet ikke var momspligtige, idet disse udbetalinger ikke udgjorde vederlag for leverancer, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet kunne bekræfte, at en lejenedsættelse i form af lejerabatter fra Spørger til lejere af private boliglejemål ikke var skattepligtig for lejerne, og at Spørger havde fradrag for udgifterne til de ydede lejerabatter.

Lejenedsættelsen blev fastsat af Spørger på baggrund af ejendommens driftsresultat i det forudgående år. Den ville være endeligt fastsat og lejerne bekendt forud for lejenedsættelsens begyndelse og baseret på den forventede lejeindtægt fra den enkelte lejer i en fremadrettet periode.

Det var forventningen at konceptet med lejerabat ville reducere drifts- og vedligeholdsudgifterne og dermed forøge både det løbende driftsresultat, samt reducere antallet af fraflytninger, da det ville skabe en større loyalitetsfølelse hos lejerne.

Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece i ca. 6 mdr. til et husbyggeri (indtil niecens arvelod efter hendes far bliver udbetalt), uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E. Lånet ville blive ydet på markedsvilkår, der ville være tilbagebetalingspligt og lånet skulle ydes indenfor de frie reserver i virksomheden.

Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af hovedaktionærens personlige relation til sin niece og dermed for at blive ydet indirekte til hovedaktionæren. Lånet skulle derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og hovedaktionæren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Desuden var det Skatterådets opfattelse, at forarbejderne entydigt fastslår, at en beskatning efter ligningslovens § 16 E ikke tilsidesættes, uanset om lånet etableres på markedsvilkår og at der stilles betryggende sikkerhed for lånet, hvorfor det efter Skatterådets opfattelse ikke kunne føre til anden vurdering.

Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at Spørger kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E, idet hovedaktionæren ville blive skattepligtig af låneprovenuet.

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af X pct. af kapitalandele i et selskab til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond uden at ansøgeren skulle udbyttebeskattes.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgernes ideelle interesse og ikke i ansøgerens personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning til ansøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev henset til, at den påtænkte fonds formål måtte anses for almennyttigt/almenvelgørende, idet det fremgik af udkastet til fondens fundats, at fondens formål var at yde støtte til almennyttige eller almenvelgørende videnskabelige, humanitære og/eller sociale formål. Desuden kunne der ydes støtte til almenvelgørende og almennyttig udvikling, herunder almennyttige forsknings- og udviklingsprojekter, som kunne støtte, forbedre eller muliggøre anvendelsen af jordens ressourcer.

Der blev endvidere henset til, at der efter fondens udkast til fundats hverken var tillagt ansøgeren eller ansøgerens familie/nærtstående særlige rettigheder i fonden, idet disse ikke var tillagt ret til uddelinger. Det at ansøgeren, så længe han ville, kan udpege de familierelaterede bestyrelsesmedlemmer, og være formand for fondens bestyrelse, gav ikke ansøgeren særlige rettigheder, som var uforeneligt med, at den påtænkte fond skulle have en selvstændig (uafhængig) bestyrelse.

Spørger ønskede at overdrage sin landbrugsejendom til sin søn.

Den seneste offentlige vurdering for landbrugsejendommen var foretaget pr. 1. oktober 2015. Der var efterfølgende vedtaget en ny lokalplan, der gjorde det muligt at anvende en del af landbrugsejendommens jordareal til solcelleanlæg. Efter værdiansættelsescirkulærets pkt. 8 skulle der foretages en korrektion af den gældende offentlige vurdering inden værdiansættelse efter værdiansættelsescirkulæret.

Spørger ønskede bekræftet, at ejendomsvurderingslovens § 34 d om grundværdi af solcelleanlæg kunne anvendes ved korrektion af den gældende offentlige vurdering.

Den gældende offentlige vurdering var udarbejdet efter den dagældende vurderingslov og var efter ejendomsvurderingslovens § 81 gældende indtil der udarbejdes en vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at korrektion af den gældende offentlige vurdering kunne ske efter vurderingsprincipperne i den nye ejendomsvurderingslov, der ikke var gældende for Spørgers landbrugsejendom på tidspunktet for overdragelsen.

Skatterådet afviste spørgsmålet om at fastsætte den værdi, som landbrugsejendommen kunne overdrages til.

Spørger har indgået en kontrakt med G1 om levering af forskellige typer af medicinaludstyr mod vederlag. I henhold til kontrakten betaler Spørger årligt en "særlig ydelse" til G1.

Det vurderes, at den "særlige ydelse" momsretligt ikke udgør et vederlag for leverancer fra G1 til Spørger, men at der derimod er tale om en bonus. Skatterådet kan derfor bekræfte, at Spørger, skal behandle betalingerne efter reglerne i momslovens § 27, stk. 4, idet Spørgers mulighed for at regulere afgiftsgrundlaget dog er betinget af, at der udstedes en kreditnota.   

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af X pct. af kapitalandele i et selskab til en påtænkt nystiftet fond uden at ansøgeren udbyttebeskattes.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgerens ideelle interesse og ikke i ansøgerens personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele til den påtænkte nystiftede fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning til ansøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev henset til, at den påtænkte fonds formål måtte anses for almennyttigt/almenvelgørende, idet det fremgik af udkastet til fondens fundats, at fondens formål var støtte til kulturelle projekter og institutioner, der var almennyttige og/eller almenvelgørende, naturbevarelse og naturgenopretning, herunder anlæg og pleje af skove, uddannelse inden for håndværk, der havde relation til fremstilling af møbler i træ. Støtten skulle i alle tilfælde være almennyttig og/eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodesås, var ideelle interesser, og støtten måtte ikke søge at varetage politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige formål.

Der blev endvidere henset til, at der efter fondens udkast til fundats hverken var tillagt ansøgeren eller ansøgerens familie/nærtstående særlige rettigheder i fonden, idet disse ikke var tillagt ret til uddelinger. Det at ansøgeren og ansøgers ægtefælle skulle være medlem af bestyrelsen, men at fondsbestyrelsens flertal blev udgjort af medlemmer, som ikke var beslægtet med stifterne, gav ikke ansøgeren særlige rettigheder, som var uforeneligt med, at den påtænkte fond skulle have en selvstændig (uafhængig) bestyrelse.

Spørger, der tilbød reparation af hårde hvidevarer til en fast pris, ønskede at få bekræftet, at en gennemsnitlig arbejdsløn i forbindelse med reparation af hårde hvidevarer til en fast pris ville være omfattet af servicefradraget i ligningslovens § 8 V.

En fast pris for en afgrænset standardiseret ydelse, hvor arbejdslønnen var beregnet ud fra et gennemsnitligt tidsforbrug, kunne anses for omfattet ligningslovens § 8 V. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at en af spørger beregnet arbejdsløn, der indgik i en fast pris for reparation i hjemmet af hårde hvidevarer, kunne omfattes af servicefradraget i ligningslovens § 8 V. Det var dog en forudsætning, at det tidsforbrug, der blev faktureret til kunden, udgjorde det gennemsnitlige tidsforbrug ved reparation af den enkelte type af de hårde hvidevarer, som kunne anses for omfattet af bestemmelsen.

A ejer enkeltmandsvirksomheden H1, som frem til 1. november 2024 drev virksomheden Y. Denne aktivitet blev ved overdragelsesaftale overført til det nystiftede selskab H2, som A ejer 100 %. H2 har herefter drevet virksomheden videre i en kort periode, men blev af Skattestyrelsen pålagt sikkerhedsstillelse for at kunne blive moms- og arbejdsgiverregistreret. Da denne sikkerhed ikke kunne stilles, blev selskabets drift indstillet, og planen er nu at overføre aktiviteten tilbage til H1. Spørgsmålet var, om en overførsel af et bankindestående fra A’s selskab til A’s enkeltmandsvirksomhed ville være omfattet af ligningslovens § 16 A eller ligningslovens § 16 E. Spørgerne ønskede, at spørgsmålet skulle besvares med et nej. Det var Skatterådets opfattelse, at en sådan overførsel skattemæssigt skulle henføres til A og derfor ville være omfattet af ligningslovens § 16 A om udbytte. En sådan overførsel ville ikke have karakter af et lån og ville derfor ikke være omfattet af ligningslovens § 16 E. Den oprindelige og viljebestemte overførsel af enkeltmandsvirksomhedens aktivitet til selskabet ved overdragelsesaftale kunne ikke anses for en ren fejlekspedition.

Kapitalejeren i H1 anmodede Skatterådet om tilladelse til, at en fondsstiftelse ved indskud af 100% af anparterne i H2 som bunden kapital (grundkapital) til "Fonden under stiftelse" fra H1 ikke ville udløse personlig beskatning af Ansøger i form af maskeret udlodning / udbytte. Ansøger ejer 100% af anparterne i H1. Ansøger ønskede, at en del af hans formue skulle anvendes til almenvelgørende og almennyttige formål. Som led heri ville han lade H1 stifte Fonden. Fonden ville blive stiftet ved indskud af 100% af anparterne i H2. Samtlige anparter i H2 ville blive indskudt som bunden kapital (grundkapital) i fonden.

Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen i nærværende sag ville ske i ansøgerens ideelle interesse og ikke i dennes personlige eller økonomiske interesse.

Der blev herved henset til, at Fonden måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af udkast til fundats for Fonden, pkt. 2.1, at fondens formål var at yde støtte til følgende almennyttige formål: 1) By- og egnsudvikling, 2) Sport og idræt, 3) Kultur og fritid og 4) Uddannelse og sundhed samt at det fremgik af pkt. 2.5, at støtten i henhold til pkt. 2.1 i alle tilfælde skulle være almennyttig og/eller almenvelgørende.

Der blev endvidere henset til, at det fremgik af udkast til Fondens vedtægter, pkt. 4.1 og 4.2, at der ikke var tillagt stifter, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie eller andre særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen samt at de til fonden skænkede midler ingensinde af stifteren, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie, eller dennes nærtstående kunne kræves tilbagebetalt, ligesom stifteren ikke kunne gøre noget krav gældende om opløsning af fonden.

Desuden blev der henset til, at det fremgik af pkt. 13.4, at ingen del af fondens formue nogensinde kunne gå tilbage til stifteren, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie, eller dennes nærtstående. Det blev desuden lagt til grund for besvarelsen, at den pågældende fond opfyldte betingelserne i erhvervsfondsloven, herunder erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at formuen skal være udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål. Skatterådet gav tilladelse til det ansøgte.

Sagen, som var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, angik principperne for fastsættelsen af nyprisen ved afgiftsberegningen for et brugt køretøj i henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6. Køretøjet var indført som nyt til Danmark og afgiftsberigtiget med forholdsmæssig afgift som  leasingkøretøj efter lovens § 3 b ved dets førstegangsindregistrering her i landet. En autoforhandler - der var selvanmelder - anmeldte senere køretøjet som brugt til afgiftsberigtigelse med fuld afgift efter den almindelige regel i lovens § 4. Selvanmelderen anvendte ved afgiftsberegningen den pris, som køretøjet var afgiftsberigtiget til som nyt (til et leasingselskab), som nypris. Motorstyrelsen ændrede nyprisen under anvendelse af en (højere) pris, som var baseret på en niveauliste med nypriser (detailsalgspriser) for tilsvarende køretøjer og deres ekstraudstyr. Motorankenævnet anvendte en (lavere) pris end Motorstyrelsens, men en højere pris end selvanmelderens, som fremgik af et opslag af en prisanmeldelse på hjemmesiden standardpriser.dk for et tilsvarende køretøj ved salg til leasing (ikke detailsalg).

Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6 - i lyset af bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål - skal forstås således, at nyprisen skal fastsættes skønsmæssigt og så tæt som muligt på den pris, der må anses for markedsdannende for det pågældende køretøj ved salg på detailmarkedet på det tidspunkt, da køretøjet var nyt. Landsretten fandt endvidere, at bestemmelsen, jf. bl.a. et svar fra skatteministeren, må forstås således, at nyprisen kan fastsættes på baggrund af de priser, der anmeldes af importørerne vedrørende køretøjer af bestemte mærker, model mv. (standardprisanmeldelser), medmindre der er konkrete holdepunkter for, at denne pris ikke er markedsdannende. De synspunkter, som selvanmelderen havde anført om fortolkningen af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser, kunne ikke føre til en anden forståelse, og selvanmelderen havde ikke godtgjort, at der havde foreligget en fast administrativ praksis om, at nyprisen ved afgiftsberegningen for et brugt køretøj skal fastsættes på baggrund af den pris, der blev anvendt ved køretøjets førstegangsindregistrering i Danmark som leasingkøretøj. Dermed fik selvanmelderen ikke medhold i, at nyprisen skulle fastsættes i overensstemmelse med selvanmeldelsen.

Landsretten hjemviste fastsættelsen af nyprisen for det konkrete køretøj med den begrundelse, at der ikke var fremlagt konkret dokumentation for, hvilke oplysninger, som lå til grund for den anvendte niveauliste eller for det afvigende udstyr i henhold til listen, og at der under bevisførelsen var påvist fejl ved den alternative beregning af nyprisen, som var fremlagt af ministeriet og betegnet som den mest retvisende.

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af alle kapitalandele i et påtænkt nystiftet datterselskab til en påtænkt nystiftet fond uden at ansøgeren udbyttebeskattes.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgerens ideelle interesse og ikke i ansøgerens personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele i det nystiftede datterselskab til den påtænkte nystiftede fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev henset til, at den påtænkte fonds formål måtte anses for almennyttigt/almenvelgørende, idet det fremgik af udkastet til fondens fundats, at fondens formål var at yde støtte til de to sideordnede almennyttige og almenvelgørende formål forskning og udvikling af X-teknik og forskning og udvikling i selvledende virksomheder samt at støtten i alle tilfælde skulle være almennyttig og/eller almenvelgørende.

Der blev endvidere henset til, at det at ansøgeren i tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen, og som følge af at han var formand for bestyrelsen, havde den afgørende stemme, ikke bevirkede, at bestyrelsen ikke var uafhængig og at ansøgeren og dennes familie ikke var tillagt særlige rettigheder eller fordele i fonden.

Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende skønsmæssig opgørelse af energiforbrug i boliger ift. virksomheders samlede energiforbrug efter statsskatteloven, elafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og momsloven, når der ikke foreligger målinger. Praksisændringen er en følge af fire ensartede afgørelser fra Landsskatteretten, hvor en af afgørelserne er offentliggjort som SKM2025.472.LSR.

Skattestyrelsen havde i sine afgørelser ændret ansættelsen af forbruget af elektricitet til opvarmning af boliger, ift. godtgørelse af elafgift og virksomhedernes fradrag for moms af elektricitet. I en af afgørelserne havde Skattestyrelsen også ændret virksomhedens skat.

Skattestyrelsen mente, at virksomhederne ikke havde foretaget en korrekt fordeling af andelen af elektricitet forbrugt i boligerne og virksomhedernes forbrug af elektricitet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og momslovens § 38, stk. 2. Skattestyrelsen skønnede i den forbindelse andelen af elektricitet forbrugt i boligerne på baggrund af de vejledende mindstesatser, som anvendes ved skatteansættelsen af privatforbrug.

Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at en varmepumpes dokumenterede COP-værdi (effektfaktor) sammen med et eventuelt energimærke på boligen skulle indgå i skønsudøvelsen. Derudover skulle andet faktum, som kunne give et mere retvisende billede af et eventuelt elforbrug i en bygning, end de vejledende mindstesatser kunne give, ligeledes indgå i skønsudøvelsen.

Det er i styresignalet beskrevet, hvordan praksis for brugen af vejledende mindstesatser ændres for:

• værdiansættelsen af en selvstændigt erhvervsdrivendes private forbrug af energi, jf. statsskatteloven
• opgørelse af elafgift, gasafgift og mineralolieafgift efter energiafgiftslovene for brug i bolig, og
• opgørelse af delvis fradrag for energi efter momslovens § 38, stk. 2.

Styresignalet, herunder adgangen til genoptagelse, vedrører for skat og moms opgørelse af den private andel af virksomheders forbrug af elektricitet, gas eller mineralolie, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 38, stk. 2.

Styresignalet, herunder adgangen til genoptagelse vedrører for energiafgifterne opgørelse af andelen af energi forbrugt i bolig anvendt af virksomhedens ejer eller i udlejet bolig, efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, gasafgiftslovens § 10, stk. 1 og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1

Skattestyrelsen oplyser endvidere i styresignalet, at praksis, hvorefter fradragsretten for elektricitet anvendt til både momspligtige og momsfri aktiviteter skal opgøres på baggrund af en omsætningsfordeling efter reglen i momslovens § 38, stk. 1, ikke er ændret.