En økonomisk kompensation skal sikre flere grise med intakte haler.

Det skriver organisationen Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris på sin hjemmeside.

Størstedelen af de danske grise bliver halekuperet, selv om det kun er tilladt at gøre det undtagelsesvist.

Men nu har sektoren fundet en model, der skal sikre flere grise med krølle på halen.

Det skal ske ved hjælp af en økonomisk kompensation på 50 kroner per gris med intakt hale.

Der har været stor interesse for at være med i projektet, lyder det fra formand for Landbrug & Fødevarers grisesektion H.C. Gæmelke.

- Vi har store forventninger til, at ordningen bliver en succes. Både i ord og nu i handling kan vi se, at interessen for ordningen er stor blandt vores medlemmer, siger han i meddelelsen.

Pengene stammer fra en omfordelingsmodel mellem svineproducenterne.

Alle betaler til en såkaldt Svineafgiftsfond. Det er herfra pengene fordeles og kan målrettes de producenter, der leverer grise uden kuperede haler.

Den økonomiske gulerod skal bruges til ekstraordinære tiltag som for eksempel ekstra plads i stierne, mere æde- og drikkeplads til grisene og ekstra tilsyn.

Målet er én million grise med hele haler i danske stalde i 2026. I 2028 skal tallet være fire millioner grise.

- Det signalerer, at vi er en branche, der tager ansvar og er klar til at håndtere de udfordringer, som vi er blevet mødt med, siger H.C. Gæmelke.

Kompensationsmodellen har fået grønt lys fra EU-Kommissionen, fremgår det.

Ordningen skal endelig godkendes i Svineafgiftsfondens bestyrelse.

/ritzau/

Inflationen er i ro, renterne er faldet, og beskæftigelsen er i top. 

Det afspejler sig i antallet af konkurser, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

I juni blev 178 aktive virksomheder erklæret konkurs. 

Antallet af konkurser er dermed 25 procent lavere end måneden før og vidner om en klar tendens, lyder det fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. 

»Antallet af konkurser har været faldende igennem 2025 og ligger nu på det laveste niveau siden slutningen af 2021. Den faldende tendens i antallet af konkurser vidner om, at store dele af dansk erhvervsliv oplever gunstige forretningsvilkår i øjeblikket,« skriver han i en kommentar til de nye tal. 

I årets første halvår har der i gennemsnit været 203 konkurser om måneden, mens det historiske gennemsnit ligger på 208 konkurser, konstaterer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Han fremhæver i sin kommentar til tallene, at det lave antal konkurser skyldes, at inflationen er blevet tøjlet, renterne er faldet igen, og beskæftigelsen fortsat stiger. 

»Det er en hjælp til de virksomheder, som aktuelt mangler lidt kunder,« skriver Allan Sørensen.

Tore Stramer peger desuden på, at danskerne bruger flere penge i år, særligt i detailsektoren, ligesom der er sket en positiv udvikling i oplevelsesindustrien. 

Handelskrig er en joker

Selvom begge økonomer forventer, at antallet af konkurser fortsat vil ligge på et lavt niveau, peger de begge på handelskrigen med USA som en joker for dansk økonomi.

»Ser vi fremad, så er det klart, at udviklingen i handelskrigen med USA udgør en særskilt risiko,« skriver Tore Stramer. 

USA gik i handelskrig med stort set hele verden i begyndelsen af april. Senest har den amerikanske præsident, Donald Trump, udskudt sin tolddeadline og sendt breve til 14 lande om øget told. 

Deadline var egentlig onsdag, men er udskudt til 1. august og gælder efter sigende også EU.

Lige nu er der dog intet tegn på, at konflikten med USA har udløst en konkursbølge i Danmark, og begge økonomer er generelt fortrøstningsfulde.

Allan Sørensen forventer, at konkurserne vil holde sig på niveauet cirka 200 om måneden de kommende år.

»En optrapning af handelskonflikten med USA vil svække væksten og presse mange virksomheder på økonomien. Generelt er der dog udsigt til fremgang i økonomien, og det vil hjælpe med at holde konkurserne nede,« skriver Allan Sørensen. 

Tore Stramer påpeger, at danske virksomheder, som er direkte afhængige af deres eksport til USA, »går en mere usikker tid i møde«. 

Han regner dog fortsat med, at det vil lykkes at nå til enighed med præsident Donald Trump om en »håndterbar handelsaftale« på den anden side af sommerferien. 

Mens EU og den amerikanske præsident, Donald Trump, krydser klinger i handelskrigen om nye toldsatser, fortsætter de danske virksomheder ufortrødent med at eksportere til USA.

Den danske eksport til det amerikanske marked er ligefrem stigende. Det viser tal, der netop er kommet fra Danmarks Statistik.

Det kan være kompliceret at opgøre Danmarks eksport til USA. En stor del af eksporten skyldes Novo Nordisks produktion i USA – eksport, der ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.

Derudover består den af vores direkte eksport fra Danmark til USA. Men i maj gik det faktisk lidt fremad for begge dele af vores eksport til den anden side af Atlanten.

»Vi må altså bare konstatere indtil videre, at tolden og den øvrige modvind ikke rigtig er til at få øje på i Danmarks eksport til USA,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Det er Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, helt enig i.

»Oven på Trumps kickstart af handelskrigen er det en kærkommen overraskelse, at eksporten til USA holder skindet på næsen. Nok mest overraskende er der også fremgang i den del af eksporten, der krydser den danske grænse,« siger Kristian Skriver.

Frygter for de næste måneder

Tallene for maj kommer, efter Donald Trump i april satte gang i den globale handelskrig.

Tolden på danske varer rammer kun den del, der rent fysisk bevæger sig fra Danmark til USA, og som ikke er medicin, for medicinen er undtaget told indtil videre.

Det foreløbige resultat er, at den amerikanske import fra Danmark og EU er pålagt en told på ti procent. Den told rammer kun den direkte danske eksport til USA, men på trods af det klarede den sig alligevel ganske pænt i maj.

I den sammenhæng skal der lige tages højde for, at vores eksport svinger meget fra måned til måned.

Det samlede billede er derfor indtil videre, at handelskrigen ikke har ramt de danske virksomheder i nævneværdig grad, og det er godt for hele den danske økonomi.

Gennem de senere år har vores eksport været den helt store drivkraft, fordi danskernes privatforbrug fortsat halter lidt.

Nervøsiteten for, hvad der sker i de kommende måneder, er dog til at tage at føle på. 

Det skyldes i høj grad tre ting:

• Dollaren er faldet meget kraftigt siden årsskiftet. Den er blevet svækket med hele 12 procent over for kronen, og det giver virksomhederne færre kroner i kassen for de varer, som de sælger i USA.
• Herudover er væksten i blandt andet privatforbruget i USA gået i stå, og det gør ikke situationen nemmere for de danske virksomheder.
• Derudover er det usikkert, hvor det hele ender med handelskrigen. Trump har varslet højere told på varer fra EU og dermed også Danmark, men den er endnu en gang blevet udskudt. I første omgang til 1. august.

Udskydelsen kan umiddelbart virke som noget positivt, men for virksomhederne betyder den i virkeligheden bare endnu flere uger med usikkerhed. Det er aldrig rart for virksomhederne at agere i.

Ordrerne falder kraftigt

Hvordan det hele ender med handelskrigen, vides naturligt nok ikke på nuværende tidspunkt. Onsdag varslede Trump en told på 200 procent på medicin indfaset over et år til halvandet.

Men i den sammenhæng vil det være en stor fordel, at Novo Nordisk allerede har en meget stor del af sin produktion på det amerikanske marked, hvilket er det, som Trump gerne vil have.

Hos Arbejdernes Landsbank bevarer man også optimismen.

»Det er endnu uvist, hvordan de nye toldsatser lander, og i hvilket omfang de vil påvirke forudsætningerne for international handel. Vi hæfter os ved, at dansk eksport foreløbig står et solidt sted,« siger seniorøkonom Lisette Rosenbeck.

Humøret er noget lavere i Dansk Industri.

»Eksportordrerne er hen over de seneste måneder faldet kraftigt, og halvdelen af industrivirksomhederne mangler efterspørgsel. Det er told og usikkerhed, som har skabt et vakuum i ordrerne,« siger Allan Sørensen.

Han henviser til det seneste konjunkturbarometer for virksomhederne fra Danmarks Statistik. Heraf fremgår det, at omkring halvdelen af de danske virksomheder kunne øge deres produktion, hvis de bare havde flere ordrer.

Han påpeger dog, at eksporten til vores nære markeder i form af blandt andet Tyskland går bedre tider i møde. Der er en massiv tysk investeringsplan på vej, der sandsynligvis kommer til at sætte mere gang i væksten syd for grænsen.

Når vi ser på den eksport, som kommer direkte fra Danmark, er Tyskland vores største eksportmarked. Ser vi på det brede danske erhvervsliv, er det fortsat et uhyre afgørende marked.

Den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig har haft store konsekvenser for Europas største bilproducent, Volkswagen, der melder om svigtende salg til USA.

Det fremgår af en opdatering fra den tyske bilgigant onsdag.

Således faldt leverancerne af køretøjer til Nordamerika med næsten 7 procent i første halvdel af året sammenlignet med samme periode året forinden. Ser man specifikt på USA, er det værre endnu.

- I USA, det vigtigste marked, udgjorde faldet 8,5 procent under udfordrende omstændigheder, skriver Volkswagen.

Ser man kun på de seneste tre måneder, var der tale om et fald på 16,2 procent i Nordamerika.

Her blev der leveret 224.700 køretøjer mod 268.100 i samme periode sidste år.

Det var i slutningen af marts, at Trump meddelte, at der ville komme told på 25 procent på biler.

Også salget i Kina gik tilbage for den tyske bilproducent i det seneste halvår. Her faldt leverancerne med to procent.

Volkswagen omtaler de faldende leverancer til Kina og USA som "forventede". Imens har bilproducenten haft fremgang en række andre steder i verden, og især i Sydamerika steg leverancerne markant - nemlig med 18,3 procent.

Derfor har bilproducenten på verdensplan trods udfordringerne i USA faktisk kunnet notere en mindre stigning i leverancerne på 1,3 procent.

Mens den store tyske bilproducent i høj grad mærker konsekvenserne, har dansk eksport endnu ikke været ramt i så høj grad.

Tidligere onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for eksporten til blandt andet USA.

De viste, at eksporten til USA steg en smule i maj sammenlignet med april.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

Trump har meddelt forhøjede toldsatser på en lang række forskellige handelsvarer og lande for at øge produktionen i USA. Men mange af toldsatserne er blevet sat midlertidigt ud af kraft, så USA kan indgå handelsaftaler med lande.

Den pause varer for en række af de højeste satser indtil 1. august. Men USA har fortsat 25 procent told på biler, der ikke i vidt omfang laves i Nordamerika.

Nogle bilproducenter har forsøgt at mindske konsekvenserne. For eksempel sagde Mercedes-Benz mandag, at visse leverancer til USA var blevet udskudt, i forventning om at toldsatserne igen vil blive sænket.

/ritzau/AFP

Da han var Frankrigs finansminister i 1960erne, beklagede den senere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing sig bekendt over det »overdrevne privilegium«, som dollarens position som verdens førende reservevaluta gav USA.

Det betød i bund og grund, at USA kunne låne til lave renter, have vedvarende store handelsunderskud og trykke penge til at finansiere sine budgetunderskud. Han kunne aldrig have forestillet sig, at USA ville ende med at lade disse fordele glide sig af hænde.

Siden Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar, har han systematisk ødelagt tilliden til dollaren, både på de globale finansmarkeder og blandt regeringer og centralbanker. Til at begynde med har Trump sendt USAs offentlige finanser på en endnu mere uholdbar kurs, end de var på, før han tiltrådte.

Da Trump begyndte sin anden periode, var USAs budgetunderskud allerede vokset til 6,2 % af BNP, med næsten fuld beskæftigelse, mens statsgælden var steget til omkring 100 procent af BNP.

Trump har gjort alt værre

Men tingene står til at blive meget værre. Langt fra at bringe orden i USAs finanspolitiske hus har Trump og hans støtter i Kongressen presset deres »store, smukke lovforslag« igennem – et skatte- og udgiftsforslag, som det partipolitisk neutrale Congressional Budget Office anslår vil tilføje omkring 3.400 milliarder dollar til gælden over det næste årti.

USAs gældsbyrde er nu på vej mod et niveau, der i 2030 vil være langt højere end ved slutningen af Anden Verdenskrig, da USA nød godt af langt mere favorable demografiske forhold.

I modsætning til efterkrigstiden er den amerikanske økonomi i dag ikke rustet til at vokse sig ud af en større gældsbyrde. Ikke underligt, at store kreditvurderingsbureauer som Moody's nu har frataget USA dets perfekte kreditvurdering.

Trump underminerer yderligere tilliden til dollaren med sin tilsyneladende mangel på bekymring for at holde inflationen i skak. Inflationen ligger i øjeblikket over den amerikanske centralbanks mål på to procent og risikerer at stige yderligere på grund af Trumps aggressive told på udenlandsk import, som har nået niveauer, der ikke er set i 100 år. Alligevel presser Trump Fed til at sænke renterne med ét til to procentpoint og signalerer, at han agter at udpege en pengepolitisk due (der vil have lavere renter) til at efterfølge den nuværende formand for Federal Reserve, Jerome Powell, hvis periode udløber i maj 2026.

Det, der gør tingene endnu værre, er, at Trump har sat spørgsmålstegn ved USAs forpligtelse til fuldt ud at opfylde sine gældsforpligtelser.

Begravet i tidlige udkast til hans »store, smukke lovforslag« var en bestemmelse, der tillod pålæggelse af en »hævnskat« på op til 20 procent på udenlandske ejere af amerikanske aktiver, herunder statsobligationer, hvis de kommer fra lande med skattepolitikker, som Trump-administrationen anser for »uretfærdige« over for USA.

Desuden har centrale Trump-rådgivere foreslået at tvinge udenlandske centralbanker til at konvertere deres beholdninger af amerikanske statsobligationer til 100-årige amerikanske obligationer uden kuponbetalinger som del af den diskuterede »Mar-a-Lago-aftale«.

Hvem skal købe statsobligationerne?

Læg dertil Trumps tilsyneladende ligegyldighed over for retsstaten, og markederne ser ringe grund til at stole på USA. Det forklarer, hvorfor dollaren er faldet med mere end 10 procent siden begyndelsen af 2025, hvilket markerer dens værste præstation i første halvår siden 1973.

Dette fald er des mere chokerende i lyset af Trumps skarpe forhøjelser af toldsatserne og udvidelsen af den kortsigtede renteforskel med andre store økonomier – udviklinger, man ville forvente ville styrke dollarens værdi.

En anden indikation på den kollapsende markedstillid til USA er stigningen i guldprisen på mere end 25 procent over de sidste seks måneder. Og den altafgørende tiårige statsobligationsrente – som sprang i vejret, efter at Trump annoncerede sin »befrielsesdagstold« i begyndelsen af april – forbliver høj trods den betydelige uro på aktiemarkedet, der normalt ville have udløst en flugt til den opfattede sikkerhed på det amerikanske statsobligationsmarked.

Budskabet kunne ikke være klarere: Markederne er utilfredse med Trump-administrationens økonomisk-politiske kurs. Problemet for Trump er, at i modsætning til politikere kan markeder ikke presses eller udfordres i primærvalg. Hvis han nægter at lytte til investorernes advarsler, som det synes sandsynligt, bør USA forberede sig på en krise i dollaren og obligationsmarkedet i optakten til næste års midtvejsvalg. Dagene, hvor verden lod USA leve over evne, nærmer sig hurtigt en afslutning.

Desmond Lachman, seniorforsker ved American Enterprise Institute, er tidligere vicedirektør for Den Internationale Valutafonds afdeling for politikudvikling og -gennemgang og tidligere cheføkonom for emerging markets hos Salomon Smith Barney.

Project Syndicate, 2025.

Oversat af Ulrik Harald Bie

Du kender sikkert udfordringen: På din bankkonto står en sjat penge, som du ikke har planer om at bruge i den nærmeste fremtid.

Pengene har formentligt givet dig lidt renter de senere år, men sådan er det ikke nødvendigvis længere, for næsten alle almindelige lønkonti giver igen nul procent i rente.

Nu ved du ikke, hvad du skal gøre med pengene – men fortvivl ej!

Du har nemlig flere muligheder på hånden, alt efter hvornår du regner med at bruge dine penge, og du kan, hvis alt går vel, tjene penge på at følge dem.

»Der er ingen grund til at have penge stående på en almindelig konto i sin bank, for man kan lige så godt have dem stående til 1,4 procent i rente i stedet for til nul,« mener Søren Verup, der er seniorrådgiver hos Beierholm Finansiel Rådgivning.

Hans vurdering falder i kølvandet på, at landets banker gennem det seneste år har sat deres indlånsrenter ned i takt med, at Den Europæiske Centralbank har gjort det samme.

Det betyder, at danskerne får markant lavere renteindtægter på de rekordhøje 1.259 milliarder kroner, vi tilsammen har stående i banken.

Derfor giver to eksperter her deres bud på, hvad man kan overveje at gøre med sine kontanter i banken, alt efter hvornår man regner med at bruge dem.

Skal du allerede bruge dine penge inden for et år, er dine muligheder temmelig begrænsede, fordi du er nødt til at have en vis sikkerhed for, at pengene er der om et år.

Søren Verup anbefaler i det tilfælde, at man opretter en opsparingskonto hos en bank, der ikke nødvendigvis er ens egen.

»Der findes en række billige banker – en slags discountbanker – hvor man kan få en opsparingskonto, der giver mellem 1,4-1,6 procent i renter, alt efter om man vil binde pengene i noget tid eller have dem på anfordring, hvor man kan hæve med det samme,« forklarer han.

Banker som Santander og Kompasbank plejer at tilbyde rimelig gode renter i den henseende, forklarer rådgiveren. I begge banker er de første 100.000 euro – svarende til cirka 745.000 kroner – dækket af indskydergarantiordningen, hvis banken går konkurs.

Når lønnen tikker ind på ens normale lønkonto, og de faste udgifter er betalt, råder Søren Verup til, at man overfører overskuddet til opsparingskontoen med den høje rente.

»Hvis man har en horisont på 1 år, er det en omkostningsfri måde at få et fornuftigt afkast på. Det kræver selvfølgelig noget tid, når man skal overføre pengene,« siger rådgiveren.

En vigtig del af ligningen er også, at mange banker giver samlerabatter, hvor rabatten vokser, jo mere af ens privatøkonomi man har samlet i banken. Hvis det koster på samlerabatten at flytte en del af ens indeståender i banken, kan det være en dårlig forretning – selvom selve renten er højere.

Karsten Engmann Jensen er indehaver af og rådgiver i Pengeministeriet. Han nikker genkendende til, at man kan oprette en opsparingskonto i en anden bank og flytte penge dertil, men han ville ikke selv gøre det, fordi det er besværligt.

»Jeg er doven af natur, så jeg vil fralægge mig kortsigtede betragtninger. Jeg ville hellere bruge tiden på at se, hvordan jeg kan optimere hele min økonomi – min bolig, min pension, og hvad banken tager i omkostninger fra mig,« siger Karsten Engmann Jensen.

Med en tidshorisont på et år bør man generelt holde pengene tæt ind til kroppen og ikke lade sig lokke af bankernes tilbud – især investeringstilbud – mener Karsten Engmann Jensen.

Han peger på, at flere banker opfordrede deres kunder til at investere i bankernes puljer gennem 2020 og 2021, fordi det var et alternativ til at betale negative renter for at have pengene stående på en konto.

Da aktiemarkedet buldrede ned i 2022, stod mange af de kunder lige pludselig med et urealiseret tab på 20 til 30 procent.

»Det viser tydeligt, at du ikke skal lade sig lokke af de salgsskilte, bankerne stiller frem i vinduet. Generelt skal du lade være med at spille smart med penge, du skal bruge inden for de næste fire til fem år,« mener Karsten Engmann Jensen.

Er der fem år, til du skal bruge pengene, begynder et univers til gengæld at åbne sig, mener eksperterne.

Det er investeringsuniverset.

Søren Verup vurderer, at man med en horisont på fem år kan investere sine sparepenge i indeksfonde eller blandede fonde med et miks af obligationer og aktier.

Indeksfonde er en stor kurv af forskellige aktier, og de er tit billigere i løbende omkostninger end danske bankers egne investeringsforeninger. Årsagen er, at indeksfonde passivt spejler en samling af aktier – et indeks – og aktierne ikke udvælges af bankens betalte medarbejdere.

I samme boldgade anbefaler Karsten Engmann Jensen, at man investerer selv, fordi historikken viser, at bankernes løsninger tit er dyrere og dårligere på afkast, end hvis man tager skeen i egen hånd.

»Hvis man har fem år, kan man godt investere 50 procent i globale aktier og 50 procent i globale obligationer,« siger han og fremhæver, at han ville finde en billig fond inden for hver kategori at investere i.

Helt konkret ville Karsten Engmann Jensen udvælge fonde, der har årlige omkostninger (ÅOP) på under 0,5 procent.

De tilbagevendende omkostninger slipper man helt for, hvis man køber enkeltaktier eller enkeltobligationer, men de to eksperter anbefaler ikke, at man går ned ad den vej med en horisont på fem år.

Selv på obligationer, der tit bliver fremhævet som kedelige og stabile, kan man komme galt afsted.

»Problemet er, at obligationer i princippet er lige så vanskelige at analysere som aktier. Hvis du bare søger nogle frem, risikerer du at købe nogle, hvor du får en overraskelse. Man er nødt til at tale med sin bank om det, og de vil ikke nødvendigvis rådgive til enkeltobligationer, for det tjener de ikke penge på,« erfarer Søren Verup.

Har man en finansiel forståelse, kan blandt andet fastforrentede realkreditobligationer være en mulighed. Der kan man få en rente op til fire procent, men det kommer med en risiko for, at de bliver udtrukket til kurs 100.

Søren Verup anbefaler i stedet, at forsigtige investorer køber en obligationsfond med så lave omkostninger som muligt.

Hvis du har en horisont på 10 år, kan du tillade dig høj risiko, fordi der forventeligt vil være flere gode investeringsår end dårlige.

Sådan lyder den sidste anbefaling fra Søren Verup. I praksis indebærer den højere risiko, at man skruer op for antallet af aktier.

»Men inden man gør det, skal man overveje, hvor meget man ønsker, at ens investering svinger i værdi fra dag til dag. Ønsker man høj risiko, kan aktier – og enkeltaktier, hvor man kan tabe det hele – være fine,« understreger han.

Karsten Engmann Jensen ville med en tiårig horisont skrue op for aktierne i sin portefølje, så 70 procent er globale aktier og de sidste 30 procent er globale obligationer.

Den erfarne pengemand ville dog aldrig vælge 100 procent aktier, fordi der altid kan komme risici ind fra højre og sende aktierne gevaldigt ned. Man skal også huske, at en global fond ikke er mere global, end, at den indeholder 72 procent amerikanske aktier.

Det er værd at tage med i overvejelserne.

Medievirksomheden JP/Politikens Hus køber en femtedel af koncernen Sjællandske Medier.

Det skriver de to mediehuse i en fælles pressemeddelelse onsdag.

Aftalen er godkendt af bestyrelserne i virksomhederne. Men den skal også vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i Sjællandske Medier. Den afholdes 11. august.

Sjællandske Medier fokuserer på regional og lokal journalistik. Koncernen har redaktioner og kontorer i 35 sjællandske byer.

Virksomheden udgiver blandt andet Dagbladet, Sjællandske og Frederiksborg Amts Avis samt en lang række ugeaviser.

De to medievirksomheder kalder investeringen en udbygning af et i forvejen tæt strategisk samarbejde.

- Den lokale journalistik er essentiel for sammenhængskraften i Danmark, siger den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i pressemeddelelsen.

Han kalder Sjællandske Medier "en stærk eksponent for uafhængig lokaljournalistik".

JP/Politikens Hus får også en plads i bestyrelsen i Sjællandske Medier.

Der har i forvejen i Nordsjælland været et samarbejde mellem mediehusene på print, da Frederiksborg Amts Avis og Politiken her arbejder sammen.

De to mediekoncerner udvider nu også samarbejdet til at omfatte digitale produkter.

Den administrerende direktør i Sjællandske Medier, Jens Nicolaisen, mener, at aftalen styrker "mulighederne for at lykkes som uafhængigt lokalmedie".

Han kalder JP/Politikens Hus Danmarks "stærkeste mediepartner".

Koncernen spiller en stor rolle på det danske medie- og avismarked med udgivelser som Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Jyllands-Postens Lokalaviser er aktuelt JP/Politikens Hus' eneste position på det regionale og lokale mediemarked, skriver branchemediet MediaWatch.

/ritzau/

Dansk eksport til USA var i maj ikke umiddelbart ramt af de højere toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, har indført.

Det viser tal offentliggjort af Danmarks Statistik onsdag.

Således steg den samlede eksport til USA i maj med cirka en milliard kroner til 30,4 milliarder kroner.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

I april lagde USA's præsident, Donald Trump, ti procent told på varer fra EU - og dermed også Danmark - men tolden rammer hverken medicin eller varer, der produceres i USA.

- Dagens robuste tal for eksporten til USA bekræfter os i, at hovedparten af de danske eksportvirksomheder er i en god position til at håndtere den nuværende handelsstrid med USA, siger Tore Stramer, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Erhverv, i en skriftlig udtalelse.

- Det gælder naturligvis primært de virksomheder, der har produktion i USA.

Alt er dog langtfra rosenrødt, hvis man ser over en længere periode, påpeger Allan Sørensen, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Industri.

Han fremhæver, at ser man på de sidste fem måneder af 2024 og sammenligner med de første fem af 2025, er eksporten til USA faldet markant.

- Der er aktuelt store udfordringer på det amerikanske marked. Vi er allerede blevet ramt af en told på ti procent på det amerikanske marked, dollaren er blevet kraftigt svækket, og væksten er på vej ned, fremhæver Sørensen i en skriftlig udtalelse.

Generelt har den amerikanske præsident med en lang række skiftende udmeldinger om told skabt stor usikkerhed.

Det gælder verdensøkonomien mere generelt og dermed også de danske virksomheders vilkår.

EU og USA forhandler fortsat om en aftale på handelsområdet. Det sker under trusler om yderligere forhøjet amerikansk told, der står til at træde i kraft 1. august - en deadline, der dog er blevet ændret flere gange.

Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, mener ikke, at "der er en stor trussel mod dansk økonomi på kort sigt".

- Medmindre det bliver markant mere voldsomt, end vi har set ind til videre. Det er der så selvfølgelig også en risiko for, at det gør, vurderer han.

/ritzau/

I den nordvesttyske havneby Bremerhaven hænger en tung sky af bekymringer i form af Donald Trumps handelskrige.

Hvert år sender havnen mere end 1,3 millioner tyske biler ud i verden – en stor del af dem mod USA. Men Trumps straftold på 25 procent på biler importeret fra Europa betyder, at antallet af biler, der sendes ud fra havnen, forventes at falde med op mod 50 procent.

Audi, BMW, Mercedes-Benz, Porsche og Volkswagen er blandt de mærker, der forlader havnen med retning mod USA.

Og for dem er Trumps særtold mod europæiske bilproducenter en trussel, som bliver taget ekstremt alvorligt.

Volkswagen sendte topchef Oliver Blume afsted til Washington for at snakke med Trumps handelsminister, Howard Lutnick. Mercedes droppede at oplyse deres fremtidsudsigter.

Der er nemlig milliarder på spil for de tyske bilproducenter. Det handler om indtjening, medarbejdere og investeringer. Men også helt almindelige amerikanere. For de tyske bilproducenters forhold til USA handler om langt mere end Bremerhaven.

50 milliarder på spil

Derfor venter de tyske bilproducenter i spænding og med gru på, at der kommer en handelsaftale mellem EU og USA. Før Trumps handelskrig havde USA en told på 2,5 procent på europæiske biler, mens importtolden på trucks og suv’er var 25 procent. EU har en told på biler på ti procent.

På nuværende tidspunkt lyder den amerikanske told på varer fra EU på ti procent – men 25 procent på biler og bildele. Fordi Europa sælger millioner af biler til USA, men USA ikke kan sælge tilsvarende millioner af biler til Europa, lød forklaringen fra Trump.

Og Trump har en pointe. Ifølge det britiske konsulenthus JATO Dynamics blev der i 2024 sendt mere end 820.000 biler fra Europa til USA, men kun 190.000 den anden vej. Trump glemmer bare, at europæerne ikke har lyst til at købe de amerikanske biler.

Pickuptrucks og store suv’er rimer bare ikke på europæiske veje og parkeringspladser. I hvert fald ikke, når motoren kører på benzin og ikke el.

Men størstedelen af de europæiske biler, der kører rundt på de amerikanske veje, er ikke importeret fra EU. Tal fra Bloomberg viser, at det kun gælder for 45 procent.

Ikke desto mindre kommer en toldsats på 25 procent ifølge Bloomberg til at barbere knap 50 milliarder kroner af driftsindtjeningen hos de europæiske bilproducenter. Også fordi mange dele til biler produceret i USA kommer fra Europa.

Det vil særligt ramme de tyske producenter, der de seneste år ellers har haft rigelig modvind fra særligt indtoget af nye kinesiske elbiler.

Med i det regnestykke hører, at al produktion af Porsche og 70 procent af Audi – som begge hører under Volkswagen-koncernen – bliver importeret fra EU. Det kan skære henholdsvis en fjerdedel og en femtedel af driftsindtjeningen i 2026, vurderer Bloomberg. Mercedes har en stor fabrik i delstaten Alabama.

Volkswagen har en stor fabrik i delstaten Tennessee, men meget af salget i USA kommer fra biler, der bliver produceret på fabrikker i Mexico. Her er tolden på importerede biler på 15 procent, hvilket er bedre, men dog en ringe trøst. Bloomberg vurderer nemlig, at driftsindtjeningen i Volkswagen risikerer at blive ramt med op mod 30 milliarder kroner i 2026.

USAs handelsforhold med Mexico er uafklaret. Trump ønsker at genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale, der også omfatter Canada.

Ikke Ford, ikke GM. På dette punkt fører BMW

Men de tyske bilproducenter er faktisk store bidragsydere til den amerikanske økonomi.

I år forventes det, at mere end 750.000 tyske biler bliver produceret i USA. Det er særligt suv’erne, mens de mindre sedaner fortsat og i høj grad bliver transporteret fra Europa.

Men faktisk er tyske bilproducenter også store eksportører – fra USA. Ifølge Bloomberg kan mere end 300.000 tyske biler se frem til at blive sendt ud af USA i løbet af i år.

Det er hverken Ford eller GM, der sender flest biler ud af USA. Det er BMW. Knap halvdelen af den amerikanske produktion af BMWer bliver fragtet ud af USA. Det skaber vækst og arbejdspladser. Derfor kan det også være et våben. Produktion kan rykkes. Og det kan skade den amerikanske beskæftigelse.

Spørgsmålet bliver derfor, om Trump kan overtales til en tovejsløsning. For tyske biler kan bruge amerikansk software. Mikrochip fra NVIDIA eller GPS-systemer, der bygger på Google Maps. Og dermed ingen told på nogen af delene.

Det kan han måske blive nødt til.

»Der var intet håb – men så kom BMW«

For Trump undervurderer måske, hvor meget værdi europæiske virksomheder egentlig bidrager med til den amerikanske økonomi. Og samfund. Men det gør de ikke i Spartanburg, South Carolina.

Her ligger BMWs største fabrik i USA – og i verden.

Mere end 1.500 biler bliver hver dag produceret på fabrikken, der både direkte og indirekte skaber 43.000 job i delstaten. Det er fem procent af den samlede beskæftigelse i fremstillingsindustrien i South Carolina. En republikansk højborg.

Alligevel deler fabrikken vandene. Trumps kontroversielle handelsrådgiver Peter Navarro har kaldt fabrikken for et »svindelnummer«, der »ikke arbejder i USAs interesse«. Fabrikken ligger i en såkaldt »foreign trade zone«, hvilket betyder, at dele, som bruges i biler, der skal eksporteres, er toldfri.

Men lokale beretter om den fremgang, som byen har haft, siden fabrikken stod klar for 30 år siden.

Der er kommet liv i downtown, hundredvis af internationale virksomheder er draget til byen – og senest er der blevet bygget et nyt baseballstadion.

»Der var intet håb – men så kom BMW,« har et republikansk medlem af amtsrådet fortalt til The Washington Post.

Og dét kan blive farligt for Trump af undervurdere. Det håb, som mange europæiske virksomheder har skabt i det, der engang har været amerikanske spøgelsesbyer.

Både i Bremerhaven og Spartanburg håber man på en handelsaftale mellem EU og USA, der kan holde gang i samhandlen. Men de må vente i spænding endnu. Den 9. juli er blevet til den 1. august. Og det er ikke engang sikkert, at Trump ved, hvornår og med hvad han er tilfreds.

Boligkøbere i København og omegn skal være klar til at betale højere priser end for et år siden. Og der er mindre at vælge imellem.

Et mindsket udbud er nemlig med til at presse priserne i vejret på især ejerligheder i hovedstaden.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, for juni i år.

I Københavns Kommune lå den gennemsnitlige udbudspris for en ejerlighed i juni på 73.672 kroner per kvadratmeter.

Det udgør en stigning på 12,9 procent fra sidste år og 0,14 procent fra måneden forinden, og dermed er "sommeren startet med rekordhøje udbudspriser på ejerlejligheder i København".

Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

- På trods af global usikkerhed og lav forbrugertillid fortsætter priserne med at stige, hvilket blandt andet kan skyldes et stærkt arbejdsmarked og et begrænset udbud, siger han i en pressemeddelelse.

- Selv når der korrigeres for inflation, er de reale udbudspriser nu højere end nogensinde før i byen.

Ser man på antallet af udbudte boliger i hovedstaden, er der både for ejerlejligheder og parcel- og række huse sket et fald over det seneste år.

- Det er især for potentielle lejlighedskøbere i de store byer, at valgmulighederne er svundet ind det seneste år, siger Brian Friis Helmer, privatøkonomi i Arbejdernes Landsbank.

Han siger, at udbuddet stadig er "mærkbart højere" end under corona, men at der er godt gang i bolighandlerne og derfor også færre salgsskilte.

- Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret, fastslår han i en skriftlig kommentar.

- Vi forventer sådan set i det store hele, at handlerne vil fortsætte omkring sit nuværende leje i den kommende tid, og at der er yderligere prisstigninger i vente, om end i et mere adstadigt tempo herfra.

/ritzau/